Notater:

Thøger Lassen (Lasson) til Rødslet, Kær H. 1665) og Vesterladegaard, Hornum H. (1674) -, Var 27. April 1656 Skriver på Aalborghus, da han får Fæstebrev på Kirkens Anpart i Korntienden af Sundby Sogn, ligeså 21. Juli 1657, da han får Fæstebrev på Kronens Anpart i Korntienden på Haverslevgaard i Han Herred. Kalder sig 2. Nov. 1661 forrige Skriver på Aalborghus og er da Indvåner i Aalborg. D. 20. April 1667 får »Tøger Lassen på Rødslet«, Fæstebrev på Kronens Anpart i Korntienden af Vadum Sogn og 30. Maj s. å. på Vadum Kirkes Anpart i Korntienden som hans Hustrus Moder, sal. Elsebe Laursdatter senest havde i Fæste og som hendes (anden) Mand Borgmester Daniel Calow i Aalborg havde afstået til ham med Tilsagn om, at Thøger Lassens Hustru, Elsebe Hansdatter, eller efter hendes Død, et af deres Børn, som overlever dem, frem for nogen anden må få Tienderne af Vadum og Sundby i Fæste.
Oppebar som Krigskommissær fra 12. Okt. 1674 Søetatens Indtægter af Aalborg og Viborg Stifter, fra 1676 til 1679 Købstadsskatterne af samme Stifter. 20. Jan. 1680 Rang med Landkommissær er. 3. Jan. 1685 Assessor i Kommercecollegiet og fritages under s. D. efter Ansøgning for Extraskat og borgerlig samt Bytynge, forudsat at han ikke ernærer sig som Købmand eller driver anden borgerlig Næring. Fra 1687 til 1689 fung. Stiftamtmand i Aalborg, da den udnævnte Stiftamtmand Henning Meyercrone var Gesandt i Paris.

Klarup sogn, Fleskum herred, Aalborg amt.
I slutningen af 13. århundrede skødede Erik Klipping Klarupgaard til Jakob Nielsen Blaafod (død ca. 1305). Han kom i strid med Erik Menved, der uretmæssigt skænkede gården til Viborg bispestol, og derefter var gården i bispeeje i godt og vel 100 år. År 1422 overdrog bisp Lave Glob den til Laurids Lunov, der fik livsbrev på den. 1451 havde Otto Stampe Klarupgaard i forlening, og det samme havde Niels Eskildsen Høg i 1505, Mogens Stampe i 1520 og Bagge Griis fra Slettegaard i 1534. Under den sidste af disse mænd blev gården brændt af i Clementsfejden, og Bagge Griis blev dræbt, da han for­søgte at tage livet af skipper Clement. - 1540 mageskiftede kronen Klarupgaard til Erik Høg, hvis søn Jørgen Høg, der døde 1589, var gårdens næste besidder, og efterfulgtes af sønnen, der hed Erik efter sin farfar. Han døde 1612, hvorefter søsteren Else havde gården. Else Høg var gift med Jacob Vind, der dog ikke opnåede at blive herre til Klarupgaard, eftersom han allerede døde 1607. Men Jacob Vind og Else havde sønnerne Iver Vind, der blev rigsrådsmedlem, og Henrik Vind, der endte som admiral. Efter fru Elses død 1649 bragte Henrik Vinds datter Anne gården til sin mand. Han hed Hans Diep­holt von Dehn Rothfelser og var kongelig majestæts jægermester. Denne fine mand må have været en meget slet økonom, i hvert fald satte han gården over styr for slægten. I året 1655 lånte han 400 rdl. af mester Hans Zoéga, professor ved Københavns universitet, og to år efter 100 rdl. af en mand ved navn Casper Roluffsen. I 1661 havde han hverken nået at præstere noget afdrag eller at betale renter af lånene, hvorfor han måtte udstede pantebreve til de to herrer, lydende på henholdsvis 544 og 124 rdl. For øvrigt har jægermesteren bortfor­pagtet Klarupgaard til sin forhenværende foged Jens Mikkelsen for 300 rdl. i årlig afgift. Desværre er det ikke gjort med de to allerede nævnte pantebreve. Den samme dag, da de blev udstedt, måtte han sætte navn under et andet og værre pantebrev, lydende på ikke min­dre end 1.552 rdl. I dette tilfælde gjaldt det 4 bøndergårde i Klarup. Dermed var dog Hans Diepholts behov, hvad fremmed kapital angår, endnu ikke dækket. Året efter (1662) lånte han af Albert Itzen, borger og indvåner i København, 1.500 rdl. in specie, og han forpligtede sig selv og sin hustru og sine børn at betale dem tilbage til 11. juni 1663 med et års renter, »nemlig 6 lige så gode rdl. in specie af hvert hun­drede«. Som sikkerhed stillede Diepholt 5 af Klarupgaards bønder­gårde. Hans Diepholt fik aldrig sin gæld betalt, og da han døde 1665, fik Nicolaj kirke i København gården udlagt for et tilgodehavende. Kir­ken afhændede dog Klarupgaard 3 år senere til inspektør ved børne­huset på Christianshavn, Poul Kriesch. Han ejede gården endnu i 1682 ; men han var ikke fra begyndelsen eneejer af den. Den 23. november 1670 købte han sin svigerindes part i gården, nemlig 1) hendes andel i hovedgårdens takst. 2) en ejendom på 3 tdr. 3 skpr. htk. 3) en gård i Klarup, der skylder årlig 8 tdr. 4 skpr. byg, et svin, et foernød, en gås, 2 skpr. havre og 1 daler gæsteri. Denne svigerinde hed Ellen Heisch, og hendes søn, Nicolaus Heisch, var professor ved »Odense Gymnasio«. Da Poul Kriesch i 1668 købte Klarupgaard, måtte han først under­skrive følgende »opbydelsesbrev«: »Efterskrevne Jordegods tilkom­mer mig underskrevne, som udi gieldig Betaling af velbyrdige adelige Folk her udi Jylland er udlagt og mig nu berettiget, hvilket nu her­med til Viborg Landsting opbindes, om nogen af forbemeldte Stand sig det igen vil tilforhandle«. Det var der ingen, der ville, og en måned senere var handelen en kendsgerning. Heller ikke Poul Kriesch gik det godt som godsbesidder. 1682 lånte han 2.300 rdl. udi danske kroner af Thøger Lassen til Rødslet med flere gårde. For dette lån pantsatte Poul Kriesch Klarupgaard, både hovedgård og bøndergodset, og det var en naturlig følge heraf, at denne Thøger Lassen blev Klarupgaards næste ejer. Om Thøger Las­sen vides at han var født 1623, formodentlig i Viborg, (og at han MAASKE! var broder til borgmester Peder Lassen i denne by). Han var 1667 ejer af Rødslet og blev 1675 også ejer af Vester Ladegaard. Han ejede tillige Refsnæs samt en gård i Aalborg ved Østerå, hvor han jævnlig op­holdt sig. Thøger Lassen var gift 3 gange, første gang med Elsebeth Hansdatter (borgmesterdatter fra Aalborg), anden gang med Magda­lene Nielsdatter Foss (datter af dr. Niels Foss og søster til biskop Foss) og tredie gang med Magdalene v. Ginchel, der overtog Klarup­gaard efter mandens død. Hun døde 1703, og hendes arvinger solgte 1705 gården til Hans Benzon til Sohngaardsholm, der samme år vide­resolgte den til oberst (senere generalmajor) Heinr. Rosenauer, som døde den 12. oktober 1729. Generalmajor Rosenauer nævnes første gang 1675. Da er han ser­gent. Året efter deltog han i Slaget ved Lund (Skånske Krig), og 1679 blev han løjtnant og steg derefter op gennem graderne. 1701 blev han oberst og 1712 generalmajor. Rosenauer førte en vinranke i sit våben og stammer sikkert fra Tyskland. Han døde 1729, og efter hans enkes død 1736 tilfaldt Klarupgaard ifølge testamente Mar­grethe Cathrine Schrader, der i 1733 var blevet gift med kancelliråd Chr. Ulrik Hauch, der døde allerede 1739. Margrethe Cathrine gif­tede sig igen 1743 med regimentskvartermester Jørgen Hauch, der 1757 solgte gården med alt tilliggende til kammerråd, amtsforvalter Christen Christensen (død 1779), hvis søn Verner Christensen (død 1819) og sønnesøn overkrigskommissær Chr. C. Christensen (død 1857) var de næste ejere. Overkrigskommissæren solgte gården i 1840 til Chr. Søltoft, der i 1847 solgte den videre til kammerråd H. Kalko og den meget dygtige landmand Arnold Branth, der blev eneejer af den 1858 og derefter drev gården i en lang årrække. Han døde 1891. Sønnen C. Branth købte den (med Klarup, Store Vorde og Sejlflod kirker) for 320.000 kroner. Han solgte den igen i 1918 til P. Buksted. Der medfulgte da 30 gode heste, men ingen klovbærende dyr, da går­den havde været drevet kvægløs i flere år forud. Den nuværende ejer, Søren Just købte Klarupgaard i 1928. Dens samlede areal er nu 305 tdr. Id. Deraf er 265 tdr. Id. ager, 25 tdr. Id. mose og 11 tdr. Id. skov. Jorderne er samlede omkring gården med undtagelse af mosen, der ligger 8 km fra gården i Lille Vildmose. Marken består af god dyb lermuld på lerunderlag. Terrænet er fladt, kultur og gødningskraft god. Jorden er vel drænet og i sig selv kalkholdig. Mosen er lyngbe­vokset højmose med første klasses tørv. Skovens bestand er bøg, blandet med forskellige andre slags løvtræ. Hovedbygningen ved Klarupgaard består af en hovedfløj og to sidefløje ; den vender mod syd ud mod haven, og den danner en åben gård mod nord mod avlsgården. Alle de tre længer er teglhængte. Hovedfløjen er opført i det 18. århundrede og er overvejende bygget af egebindingsværk, der tidligere stod overpudset, men den nuvæ­rende ejer har afrenset tømmeret. Den har frontispice mod nord og åben veranda ud mod haven. - Sidefløjene er opført i årene 1847 -48 af grundmur til erstatning for de ældre bindingsværkslænger. Avlsgården brændte 1858 (lynnedslag) og består nu af tre sammen­byggede grundmurede længer, der er hvidpudsede; men foruden disse længer er der forskellige andre bygninger, der hører avlsgården til. (Danske Slotte og Herregaarde)

EJERE
Kronen
ca. 1285 Jakob Nielsen Blaafod
ca. 1300 Viborg domkapitel
ca. 1534 Gården afbrændt
1536 Kronen
1540 Erik Høg (Banner)
1649 Hans D. v. Dehn Rothfelser
1665 Nicolaj kirke i Kbh.
1668 Poul Kriesch
ca. 1685 Thøger Lassen
1705 - 33 Forskellige ejere
1733 Chr. U. Hauch
1757 Chr. Christensen
1840 Chr. Søltoft
1847 H. Kalko og A. Branth
1858 A. Branth (eneejer)
1918 P. Buksted
1928 S. Just

Thøger blev gift med Elsebeth Hansdatter den 14 okt. 1660 i Aalborg Budolfi, Fleskum, Aalborg, Denmark. Elsebeth (datter af Hans Sørensen D Yngre og Elsebeth Lauridsdatter) blev født i 1641 i Aalborg Ansgar, Fleskum, Aalborg, Denmark; blev døbt den 11 jun. 1641 i Aalborg Ansgar, Fleskum, Aalborg, Denmark; døde den 23 aug. 1671 i Aalborg Ansgar, Fleskum, Aalborg, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 11 jun. 1641, Aalborg Ansgar, Fleskum, Aalborg, Denmark

Peder + Birgitte Pedersdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans + Elsebeth Lauridsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]