Mads blev gift med Ane Michelsdatter den 10 jun. 1703 i Kåstrup, Hillerslev, Thisted, Denmark. Ane (datter af Michel Nielsen og Margrethe Jensdatter) blev født i 1682 i Nedergaard, Kåstrup Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt; blev døbt den 7 maj 1682 i Kåstrup, Hillerslev, Thisted, Denmark; døde i 1753 i Nedergaard, Kåstrup Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt; blev begravet den 20 jan. 1753 i Kåstrup, Hillerslev, Thisted, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Niels Madsen Nedergaard blev født i 1716 i Nedergaard, Kåstrup Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt; og døde.
2. Anne Catrine Madsdatter Nedergaard blev født i 1723 i Nedergaard, Kåstrup Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt; og døde.
3. Ane Margrethe Madsdatter Nedergaard blev født i 1706 i Kåstrup, Hillerslev, Thisted, Denmark; og døde.
4. Michel Madsen Nedergaard blev født i 1704 i Kåstrup, Hillerslev, Thisted, Denmark; døde i sep. 1757 i Kåstrup, Hillerslev, Thisted, Denmark; blev begravet den 16 sep. 1757 i Kåstrup, Hillerslev, Thisted, Denmark.
5. Christen Madsen Nedergaard blev født i 1708 i Nedergaard, Kåstrup Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt; døde i jun. 1761 i Kåstrup, Hillerslev, Thisted, Denmark; blev begravet den 17 jun. 1761 i Kåstrup, Hillerslev, Thisted, Denmark.
6. Villum Madsen Neergaard blev født i 1713 i Kåstrup, Hillerslev, Thisted, Denmark; døde i 1773 i København, Denmark.
7. Jens Madsen Nedergaard blev født i 1719 i Nedergaard, Kåstrup Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt; døde den 11 okt. 1782 i Thisted, Hundborg, Thisted, Denmark; blev begravet den 28 okt. 1782 i Thisted, Hundborg, Thisted, Denmark.
8. Peder Madsen Nedergaard blev født i 1711 i Nedergaard, Kåstrup Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt; og døde.

Notater:

Overtager Nedergaard efter svigerfaderen Michel Nielsen. Var kirkeværge i en del år i Kåstrup Sogn.
Fra "Nedergaard i Kaastrup":
I de første Aar i Kaastrup, synes der ikke at være noget i Vejen med hans Økonomi. Det er først, da han har været i Nedergaard i nogle Aar, at det begynder at knibe for ham. Aarsagen hertil kendes ikke, maaske Sønnen har haft nogen Skyld heri. Den 11. Aug. 1716 er de begge indstævnet til Tinge for et Beløb af 5 Rigsd. og 4 Mark, som Mads skylder en Hans Simonsen, Thisted, og som Villum skulde havde lovet at betale. Men Mads betalte ikke, og Villum undskyldte sig med, at han ikke havde lovet noget, hvad han nok heller ikke havde. Villum Christensen har nok ikke været nogen
fremtrædende Mand. Det var Erik Christensen i Kaastrup, der stod op paa Tinge og forsvarede Villum og forlangte, at Hans Simonsen skulde fremlægge Beviser for, at Villum havde lovet at betale Beløbet. Hans Simonsen holdt imidlertid paa, at Villum skulde aflægge Ed, men det vilde Villum ikke, antagelig har han villet dække lidt over Sønnen. De blev da dømt til at betale Beløbet inden 15 dage, og det har de vel nok faaet betalt. Men i samme Maaned, d. 25. Aug., skete der noget, der var værre. Ejeren
af Ullerupgaard, velædle Movrids Kønig Lelius mødte da frem paa Tinge med en Fordring til Villum og Mads paa 446 Rigsd. og 14 Skilling, som var fremkommen saaledes:
Kongelig Skat for Juli Kvartal 1713 6 Rigsd. og 5 Mark. For Oktober Kvartal samme Aar 10 Rigsd. og 4 Mark. Endvidere til Krigsstyren 1 Rigsd. og 3 Mark. Skat igen for Januar 1714 6 Rigsdaler og 4 Mark. Desuden havde Hr. Lelius ogsaa udlagt følgende Beløb: 6 Rigsd. til Berregaard, Kølbygaard, 35 Rigsd. og 3 Mark til Peder Madsen i Thisted, og 10 Rigsd. til Rasmus Jørgensen ligeledes i Thisted. Saa var der resterende Plovdage og Stedsmaal af Gaarden 27 Rigsd. For 1711 resterede i Landgilde 4 Rigsd., for 1712 6 Rigsd. og for 1713 7 Td. Byg vurderet til 5 Rigsd. 3 Mark og 4 Skilling. Og endelig var der i Arbejdspenge fra samme Aar 6 Rigsd. Hertil kom saa Husenes Brøstfældighed, som af Danemænd var takseret til 200 Rigsd. Der manglede 8 Plovbæster: 80 Rigsd., 22 Td. Byg: 20 Rigsd. 1 Mark, 3 Td. Rug: 4 Rigsd. og 10 Td. Havre: 5 Rigsd. Desuden en Vogn: 6 Rigsd. og 4 Mark, 1 Plov: 2 Rigsd. og 3 Mark, og en enkelt Ting til: 1 Rigsd.
Baade Villum og Mads var tilstede og blev bekendt med Sagen saaledes, at de den fordrede Sum inden 15 Dage har at betale der udi deres Bo, som Hr. Lelius forud for andre nyder. Saafremt de ikke betaler, haver de deres Fæste forbrudt. Her kunde det jo se ud til, at Mads var Medfæster af Nedergaard, hvilket var ret naturligt, da det var Fader og Søn, og de var gift med 2 Søstre, der begge var Døtre fra Nedergaard. Men det kunde ogsaa se ud til, at med den Ordning, der nu kommer i Stand, bliver Mads sat lidt ud af Spillet. Thi det er jo klart at dette Beløb, 446 Rigsd., kunde de ikke betale, hverken paa den ene eller anden Maade. Antagelig har de slet ikke kunnet betale noget, men da de bliver siddende i Gaarden, maa de jo paa en eller anden Maade have faaet en Ordning med Husbonden paa Ullerupgaard, saaledes at de Tid efter anden ikke alene har kunnet faaet Manglerne ved Bygninger og Inventar ud af Verden, men ogsaa faa de resterende Skatter og Afgifter betalt. Vi vil senere faa at se, hvorledes det kniber med at faa afviklet Gælden.
Villum Christensen døde 1729 74 Aar gl. Han er Tip-Tip-Tipoldefar til Statsminister Neergaard og til dennes Fætre Rigsdagsmændene Adolf Neergaard, Holstebrokredsen, og Edvard Neergaard, Hurupkredsen.
Den 12. Maj 1729 holdtes der Skifte i Nedergaard, som salig Villum Christensen beboede og fradøde, og Deling mellem hans Hustru Margrete Michelsdatter og hans Søn Mads Villumsen tjenende som Karl i samme Gaard, hvor da var mødt Enken med sin Lauværge Niels Bisgaard og Sønnen paa egne Vegne. I dette Skifte faar vi at se hvorledes Beboelsen var i Nedergaard paa den Tid.
Der nævnes Storstuen, Dagligstuen, Spisekammer og Fadebur, Vesterstuen, Ydervesterstuen, Køkken og Bryggers. Og vi faar ogsaa at se, hvad der var af levende
Besætning. Der nævnes 8 Hopper med 2 Føl, 1 Hest og 4 Sortaaringer, 8 Køer, 2 Kvier, 4 Stude, 1 Ungnød, 5 Kalve og 8 mindre Kalve. Der nævnes 28 Faar med 20 Lam, 6 Væddere samt 4 Svin og en So med 6 Grise. Trods det, at der manglede en Del i Hestebesætningen, der var fastsat til 14 Plovbæster til Gaardens Drift, saa var det ikke nogen ringe Besætning paa den Tid, og skønt det var den 12. Maj, saa var Lader og Lofter heller ikke tomme, der nævnes saaledes 5 Læs Byg og 2 Føringer Ærter, som endnu var utærsket. Men ellers var der ingen synlig Velstand tilstede. Naar undtages 1 Kiste med Laas, 2 smaa Skrin og 2 Messinglysestager, som kunde tænkes at eksistere endnu, saa var Inventaret saa spartansk som mulig og kun lige til daglig Brug. Det hele, baade Besætning og Inventar beløb sig til 319 Rigsd. 5 Mark og 3 Skilling. Men Husbonden havde selvfølgelig ogsaa sine Krav parat, og som sædvanlig var det galt med Husenes Brøstfældighed. Vurderingsmændene Peder Nielsen, Lille Hillerslev, og Rasmus Jensen, Store Hillerslev, vurderede Manglerne ved Ralingshuset til 32 Rigsd. og 4 Mark, ved den store Lade til 51 Rigsd. og 2 Mark, ved den lille Lade til 13 Rigsd og ved det nørre Hus til 21 Rigsd. og endelig ved det østre Hus 14 Rigsd. Og saa var der de 14 Plovbæster à 10 Rigsd. = 140 Rigsd. Da der allerede var lagt nogen Sæd i Jorden fordrede Husbonden kun 20 Td. Byg. Derforuden var der Mangler ved Vogne og Redskaber. Det hele beløb sig til 324 Rigsd. 1 Mark og 8 Skilling. I Sammenligning med Boets Værdi var det jo ikke saa galt, men der manglede endnu 200 Rigsd. fra den gamle Gæld efter Dommen 1716, og dem var der jo ingen Dækning for. Men Husbonden lod Naade gaa for Ret. Han slutter Skiftet saaledes: I hvorvel Boens Midler ikke kan dække Husbondens Afbetaling, saa haver han dog tilladt hende fremdeles at blive paa Gaarden, og hvis Inventarium, som forhen hende specificeret under hendes Lavværges Inspektion at forblive. Dermed var dette Skifte saaledes tilendebragt.
Inden Skiftet sluttede blev der spurgt baade Enken og Sønnen, om de havde noget at besvære sig over. Men det havde de ikke. Og Mads lovede, at han fremefter som tilforn vilde virke til sin Stedmoders Gavn og Bedste, og ligeledes lovede Enken, at hun vilde stræbe for Mads, hans Hustru og Børn, som hun for Gud og Mennesker kunde forsvare, saafremt de alle vilde være hende lydige, tro og behjælpelige i alt, hvad der vedkom Gaarden.
Overtager Nedergaard efter svigerfaderen Michel Nielsen. Var kirkeværge i en del år i Kåstrup Sogn.
Fra "Nedergaard i Kaastrup":
I de første Aar i Kaastrup, synes der ikke at være noget i Vejen med hans Økonomi. Det er først, da han har været i Nedergaard i nogle Aar, at det begynder at knibe for ham. Aarsagen hertil kendes ikke, maaske Sønnen har haft nogen Skyld heri. Den 11. Aug. 1716 er de begge indstævnet til Tinge for et Beløb af 5 Rigsd. og 4 Mark, som Mads skylder en Hans Simonsen, Thisted, og som Villum skulde havde lovet at betale. Men Mads betalte ikke, og Villum undskyldte sig med, at han ikke havde lovet noget, hvad han nok heller ikke havde. Villum Christensen har nok ikke været nogen
fremtrædende Mand. Det var Erik Christensen i Kaastrup, der stod op paa Tinge og forsvarede Villum og forlangte, at Hans Simonsen skulde fremlægge Beviser for, at Villum havde lovet at betale Beløbet. Hans Simonsen holdt imidlertid paa, at Villum skulde aflægge Ed, men det vilde Villum ikke, antagelig har han villet dække lidt over Sønnen. De blev da dømt til at betale Beløbet inden 15 dage, og det har de vel nok faaet betalt. Men i samme Maaned, d. 25. Aug., skete der noget, der var værre. Ejeren
af Ullerupgaard, velædle Movrids Kønig Lelius mødte da frem paa Tinge med en Fordring til Villum og Mads paa 446 Rigsd. og 14 Skilling, som var fremkommen saaledes:
Kongelig Skat for Juli Kvartal 1713 6 Rigsd. og 5 Mark. For Oktober Kvartal samme Aar 10 Rigsd. og 4 Mark. Endvidere til Krigsstyren 1 Rigsd. og 3 Mark. Skat igen for Januar 1714 6 Rigsdaler og 4 Mark. Desuden havde Hr. Lelius ogsaa udlagt følgende Beløb: 6 Rigsd. til Berregaard, Kølbygaard, 35 Rigsd. og 3 Mark til Peder Madsen i Thisted, og 10 Rigsd. til Rasmus Jørgensen ligeledes i Thisted. Saa var der resterende Plovdage og Stedsmaal af Gaarden 27 Rigsd. For 1711 resterede i Landgilde 4 Rigsd., for 1712 6 Rigsd. og for 1713 7 Td. Byg vurderet til 5 Rigsd. 3 Mark og 4 Skilling. Og endelig var der i Arbejdspenge fra samme Aar 6 Rigsd. Hertil kom saa Husenes Brøstfældighed, som af Danemænd var takseret til 200 Rigsd. Der manglede 8 Plovbæster: 80 Rigsd., 22 Td. Byg: 20 Rigsd. 1 Mark, 3 Td. Rug: 4 Rigsd. og 10 Td. Havre: 5 Rigsd. Desuden en Vogn: 6 Rigsd. og 4 Mark, 1 Plov: 2 Rigsd. og 3 Mark, og en enkelt Ting til: 1 Rigsd.
Baade Villum og Mads var tilstede og blev bekendt med Sagen saaledes, at de den fordrede Sum inden 15 Dage har at betale der udi deres Bo, som Hr. Lelius forud for andre nyder. Saafremt de ikke betaler, haver de deres Fæste forbrudt. Her kunde det jo se ud til, at Mads var Medfæster af Nedergaard, hvilket var ret naturligt, da det var Fader og Søn, og de var gift med 2 Søstre, der begge var Døtre fra Nedergaard. Men det kunde ogsaa se ud til, at med den Ordning, der nu kommer i Stand, bliver Mads sat lidt ud af Spillet. Thi det er jo klart at dette Beløb, 446 Rigsd., kunde de ikke betale, hverken paa den ene eller anden Maade. Antagelig har de slet ikke kunnet betale noget, men da de bliver siddende i Gaarden, maa de jo paa en eller anden Maade have faaet en Ordning med Husbonden paa Ullerupgaard, saaledes at de Tid efter anden ikke alene har kunnet faaet Manglerne ved Bygninger og Inventar ud af Verden, men ogsaa faa de resterende Skatter og Afgifter betalt. Vi vil senere faa at se, hvorledes det kniber med at faa afviklet Gælden.
Villum Christensen døde 1729 74 Aar gl. Han er Tip-Tip-Tipoldefar til Statsminister Neergaard og til dennes Fætre Rigsdagsmændene Adolf Neergaard, Holstebrokredsen, og Edvard Neergaard, Hurupkredsen.
Den 12. Maj 1729 holdtes der Skifte i Nedergaard, som salig Villum Christensen beboede og fradøde, og Deling mellem hans Hustru Margrete Michelsdatter og hans Søn Mads Villumsen tjenende som Karl i samme Gaard, hvor da var mødt Enken med sin Lauværge Niels Bisgaard og Sønnen paa egne Vegne. I dette Skifte faar vi at se hvorledes Beboelsen var i Nedergaard paa den Tid.
Der nævnes Storstuen, Dagligstuen, Spisekammer og Fadebur, Vesterstuen, Ydervesterstuen, Køkken og Bryggers. Og vi faar ogsaa at se, hvad der var af levende
Besætning. Der nævnes 8 Hopper med 2 Føl, 1 Hest og 4 Sortaaringer, 8 Køer, 2 Kvier, 4 Stude, 1 Ungnød, 5 Kalve og 8 mindre Kalve. Der nævnes 28 Faar med 20 Lam, 6 Væddere samt 4 Svin og en So med 6 Grise. Trods det, at der manglede en Del i Hestebesætningen, der var fastsat til 14 Plovbæster til Gaardens Drift, saa var det ikke nogen ringe Besætning paa den Tid, og skønt det var den 12. Maj, saa var Lader og Lofter heller ikke tomme, der nævnes saaledes 5 Læs Byg og 2 Føringer Ærter, som endnu var utærsket. Men ellers var der ingen synlig Velstand tilstede. Naar undtages 1 Kiste med Laas, 2 smaa Skrin og 2 Messinglysestager, som kunde tænkes at eksistere endnu, saa var Inventaret saa spartansk som mulig og kun lige til daglig Brug. Det hele, baade Besætning og Inventar beløb sig til 319 Rigsd. 5 Mark og 3 Skilling. Men Husbonden havde selvfølgelig ogsaa sine Krav parat, og som sædvanlig var det galt med Husenes Brøstfældighed. Vurderingsmændene Peder Nielsen, Lille Hillerslev, og Rasmus Jensen, Store Hillerslev, vurderede Manglerne ved Ralingshuset til 32 Rigsd. og 4 Mark, ved den store Lade til 51 Rigsd. og 2 Mark, ved den lille Lade til 13 Rigsd og ved det nørre Hus til 21 Rigsd. og endelig ved det østre Hus 14 Rigsd. Og saa var der de 14 Plovbæster à 10 Rigsd. = 140 Rigsd. Da der allerede var lagt nogen Sæd i Jorden fordrede Husbonden kun 20 Td. Byg. Derforuden var der Mangler ved Vogne og Redskaber. Det hele beløb sig til 324 Rigsd. 1 Mark og 8 Skilling. I Sammenligning med Boets Værdi var det jo ikke saa galt, men der manglede endnu 200 Rigsd. fra den gamle Gæld efter Dommen 1716, og dem var der jo ingen Dækning for. Men Husbonden lod Naade gaa for Ret. Han slutter Skiftet saaledes: I hvorvel Boens Midler ikke kan dække Husbondens Afbetaling, saa haver han dog tilladt hende fremdeles at blive paa Gaarden, og hvis Inventarium, som forhen hende specificeret under hendes Lavværges Inspektion at forblive. Dermed var dette Skifte saaledes tilendebragt.
Inden Skiftet sluttede blev der spurgt baade Enken og Sønnen, om de havde noget at besvære sig over. Men det havde de ikke. Og Mads lovede, at han fremefter som tilforn vilde virke til sin Stedmoders Gavn og Bedste, og ligeledes lovede Enken, at hun vilde stræbe for Mads, hans Hustru og Børn, som hun for Gud og Mennesker kunde forsvare, saafremt de alle vilde være hende lydige, tro og behjælpelige i alt, hvad der vedkom Gaarden.

William blev gift med Ane Jensdatter den 15 jun. 1681 i Kåstrup, Hillerslev, Thisted, Denmark. Ane (datter af Jens Jensen og Kirsten Bertelsdatter) blev født i 1641 i Kåstrup, Hillerslev, Thisted, Denmark; døde den 19 jul. 1696 i Kåstrup, Hillerslev, Thisted, Denmark; blev begravet den 27 jul. 1696 i Kåstrup, Hillerslev, Thisted, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fæstebonde på en mindre gård i Kåstrup Sogn. Var også kirkeværge i Kåstrup Sogn.

Jens + Kirsten Bertelsdatter. Kirsten blev født i 1602; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]